fredag den 27. april 2012

Forskønnelse af vores skole

På min arbejdsplads/min skole holder vi hvert år en Trivselsdag. Den består I at vi lærere laver forskellige workshops, og dem bestemmer vi selv indholdet på. Jeg har hvert år lavet "billedværksted - forskønnelse af skolen". Rigtig mange engagerede elever, som gerne vil lave billeder havde tilmeldt sig.


EN PARAFRASE af SKRIGET
Der blev tegnet, klippet og limet. Baggrunden er selvlysende orange (svært at se her) - ansigtet er hvidt med sorte udklip limet ovenpå. Skriget er også udklip, som er limet på den orange baggrund.



PAC-MAN af POST-ITs
Det var med dyb koncentration og optimal samarbejdsevner denne gruppe fik lavet et kæmpe billede med Pac-man. Der blev regnet, limet og hyggesnakket mens arbejdet skred frem.
Helt enkelt - de startede i bunden af billedet og satte så post-its på til pladen var helt fyldt.



LEGO STREET-ART i kantinen
Vi havde fået en kasse legoklodser, som har givet et sjovt indslag i vores store kantine, som også er samlingspunkt for mange aktiviteter på vores skole. Eleverne brugte timer på at bygge lego omkring en af vores søjler. De er ikke limet fast, men alligevel stabil.
Måske holder den ikke for evigt, men vi er sikre på, at alle vil være med til at passe godt på vores kunst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar