Viser opslag med etiketten fællesbillede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fællesbillede. Vis alle opslag

fredag den 1. maj 2015

Fantastisk fællesbillede med balloner


Nogle gange synes jeg, at elever skal lave fællesbilleder. 
Det skal de for at lære at være en del af en helhed, de får en fællesskabsfølelse. Deres enkelte bidrag skal passe med det de andre laver, og ikke mindst er det færdige resultat, noget de har lavet sammen og bliver automatisk en fast del af skolens udsmykning.

Alle har fået taget deres billede, hvor de skulle lade som om de holdt en ballon.
Billederne er printet. Eleverne har selv klippet billedet ud.
Derefter har alle fået en tom ballon, som de selv har dekoreret. De har fået helt frit valg af udseende, teknik og materialer til at farvelægge med.

Det er blevet til en masse personlige og farverige balloner, der både er tegnet med kridt, tusch og malet.

Billedet er sat samme af mig (læreren) da holdet her er 0. kl - 3. kl. Baggrunden er malet med vandfarve, for at give en diskret og let farve.
Alle elever holder deres egen ballon, hvor den er forbundet med et stykke snor = alle elever holder deres ballon i en snor. Snoren er kun limet fast under ballonen og under deres arm/hånd.

Et skønt og hyggeligt fællesbillede, der er sat sammen af en masse personlige enkeltdele.

torsdag den 29. august 2013

Hvordan ser dit hjerte ud?

Med hjertet på rette sted!


Som en del af et fællesprojekt, har nogle af mine elever lavet små billeder (på lærreder) af hvordan deres hjerte ser ud. Billederne har en 3D effekt, som er synligt med de materialer de har valgt at bruge.
Piberensere, fjer, silkepapir, små kugler af metalpapir, konfetti drys og lign. Drengene har være lige så vilde med at lave billederne, som pigerne.

Jeg har samlet alle billederne på en stor plade, så det er en helhed. Det enkelte billede får en fin kontrast i de andre billeder, samtidig med at de har mange sammenligningspunkter.

Billedet kommer til at hænge på skolepsykologens kontor - helt perfekt til dette rum, både udsensmæssigt og indholdsmæssigt.

torsdag den 9. februar 2012

Farve-fyrværkeri


Med inspiration fra pinterest, har jeg planlagt dette billede. Dvs. eleverne har lavet deres hænder, tegnet og klippet ud. Jeg er kommet med ideen, og har samlet alle delene til dette skønne billede, der er et fyrværkeri af farver. Det er muligt at gå på jagt i billedet for at finde sine egne hånd, elller se hvad de andre har lavet.

Min skole har fået to af denne størrelse 1.5 m x 1,5 m og to små, til at pynte i de fælles rum.

Jeg har grundet et lærrede med sort maling, limet hænderne på med limlak og puttet et par limlak ovenpå igen. Hænderne er placeret så det ser ud som om det kommer fra midten.

Et billede hvor mange kan være med, og stadig med et fantastiks resultat...