Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

mandag den 28. december 2015

Juletræer på en time

Det udfordrende er altid at få planlagt et opgave der på en fin måde kombinere tegneteknik, et relevant emne og hvor elevernes succeskriterier har gode odds. Jeg havde en enkelt lektion inden jul, hvor jeg ønskede at eleverne skulle bruge noget af den viden de tidligere havde fået og samtidig, kunne nå at færdiggøre på denne lektion.

Det blev til et helt enkelt juletræ. Eleverne har arbejdet med lys/skygge og fået en rimelig forståelse af hvordan man skaber rummelighed på et plant billede. Derudover havde de arbejdet med tørkridt før, og vidste hvordan man let og enkelt kan blande og tone farverne.

I stedet for en kugle, som de have lavet før, skulle formen nu være en kegle. Keglen fik et ben/stamme. Træet blev klippet ud og limet over på et andet papir, hvor de dekorerede træet med stjerne og glimmersne.

Materialer:
grønt karton/papir
Baggrundskarton (valgfri farve)
Gult eller guld papir til stjerne
Limstift, saks, glimmer, blyant og tørkridt

1. Tegn en kegle
2. formgiv den med tørkridt (3-4 nuancer)
3. Tegn og farv stammen
4. Klip keglen og stammen ud
5. Lim dem på blåt karton
6. Klip en stjerne og lim på
7. Sæt prikker af lim fra limstiften på papiret og drys glimmer over
HUSK navn med små fine bogstaver i det ene hjørne.











lørdag den 21. december 2013

Søde snemænd


Jeg har igen i år tegnet snemænd med en klasse, her op til jul. Det er en rigtig god tegneøvelse hvor der er fokus på sly/sygge, samt hvordan linjerne kan understøtte formen på det man tegner. 
Eleverne har formgivet snekuglerne med hvid, to blå farver og sort. De har derudover tegnet en hat på snemanden, med samme princip omkring lys/skygge. For at gøre den "levende" har de tegnet småting på, som øjne, næst og kost. Til slut har det lavet et stykke synligt jord (sne) snemanden kunne stå på. 
De bliver tegnet med fedtfarver eller kridt på sort a4 papir, så formen og farven bliver synlig, og samtidig giver det billedet noget ro.

Opgaven kan sagtens laves på en dobbeltlektion.







Julekort


Her på falderebet har min 4. klasse tegnet julekort. Jeg havde fortalt en lang "røverhistorie" om noget med en snemand, da jeg var barn osv., mens jeg tegnede min snemand for dem. Jeg fortalte og tegnede, fortalte og tegnede.
De var alle fuldstændig tryllebundet af det jeg sagde, og det jeg tegnede. Det var en af de øjeblikke hvor ens undervisning er optimal. Elevernes fulde opmærksomhed var på det jeg tegnede, hvordan jeg gjorde samt historien.
...og se hvor fine de blev
Glædelig Jul!

tirsdag den 11. december 2012

Fold-ud-kort(billeder)


3.c har arbejdet med 3D billeder. Eleverne har ikke haft meget tid, kun en dobbelt lektion.
Disse billeder, blev lavet som fold-ud-kort, med julemotiv på.
De har klippet, tegnet, limet og det er blevet til disse fine kort.
- glædelig jul!