fredag den 12. april 2013

Et anderledes selvportræt

 
Mit billedskolehold har arbejdet hård på at få tegnet deres selvportræt på en sjov og anderledes måde.
Opgaven bestod i at få tegnet sig selv set fra en skæv vinkel (beskåret), arbejde med lys/skygge ved at skravere, blive helt tydelig i deres motiv med enkelte streger, samt dimensionerne.
 
Jeg startede med at tage billeder af hver enkelt elev, hvor stod som på billederne. De blev printet i farver og sort/hvid. For at kunne få placeret motivet korrekt på papiret, tegnede eleverne tern på både kopi og tegnepapiret. Dernæst har eleverne tegnet efter deres eget kopibillede. Den store udfordring har været hænderne, især fingrene. Her er det nødvendigt at fingrenes led er blevet tydeliggjort. Det gør forskellen fra "tegneserie" fingre, til naturlige (rigtige) fingre.
 
Tidligere har eleverne arbejdet med lys og skygge. Her har de lagt skygge - kun på tuben - ved at skravere. Motivet er tegnet op med en tynd streg og kun "håret" har farve.
 
Billederne er anderledes ved beskæringen, motivvalg og stregen.
Lige til glas og ramme!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar