tirsdag den 29. maj 2012

Fantasktiske farverige "vandmænd"


2.c har lavet disse fantasktiske farverige "vandmænd". 
De har arbejdet med at formgive, fantasi og det tredimisionelle.




Eleverne har lavet papmache halvt omkring en rund ballon. Den er blevet klippet til i kanten og derefter malet både indeni og udenpå. Så har de valgt farvet silkepapir, som er limet på indeni, med en limpistol. En snor med perle i enden er trukket igennem toppen af vandmanden og fungere som ophængssnor.

En håndfuld elever med deres vandmænd.

mandag den 28. maj 2012

Flettebilleder i første klasse

 At lave billeder er ikke kun selv at tegne, male og farve. Det er også at kunne omforme noget nuværende, og skabe nyt og spændende. Noget man kan gå på jagt i.

I 1. klasse har vi flettet billeder - og det har ikke været så let. Alle elever fik 10 strimler, af ituklippet Anders And blade, og et stykke farvet karton. Opgaven gik ud på at de skulle flette strimlerne sammen, fem på hvert led. Derefter skulle den ene led klippes til, da den ellers ville stikke ud over papirets kant. Først puttede de lim på midten af papiret, jeg gled deres fletbillede over på limen og de limede så selv kanterne fast.

Det er blevet til nogle sjove billeder, som har været udfordrende for eleverne at lave.



tirsdag den 22. maj 2012

Alle kan tegne en giraf...


Mine 1. klasser i billedkunst har tegnet giraffer. Deres første kommentar til mit oplæg var, "jeg kan ikke tegne en giraf".... og se selv - det kan de godt. 

Jeg gennemgik streg efter streg på tavlen, mens de tegnede med på deres A3 papir. Første giraf blev tegnet på egen hånd. Derefter skulle de prøve igen, hvor jeg hjalp dem med at lave de første streger, for at få den rigtige størrelse på giraffen og få den placeret korrekt på papiret. De har selv farvelagt, og har fået lov til at bruge deres fantasi.



 


søndag den 13. maj 2012

Fantasi og enkelte streger

Hvis fantasien får plads, så kan det blive til fantastiske tegninger, som er spændende at gå på jagt i.

fredag den 27. april 2012

Forskønnelse af vores skole

På min arbejdsplads/min skole holder vi hvert år en Trivselsdag. Den består I at vi lærere laver forskellige workshops, og dem bestemmer vi selv indholdet på. Jeg har hvert år lavet "billedværksted - forskønnelse af skolen". Rigtig mange engagerede elever, som gerne vil lave billeder havde tilmeldt sig.


EN PARAFRASE af SKRIGET
Der blev tegnet, klippet og limet. Baggrunden er selvlysende orange (svært at se her) - ansigtet er hvidt med sorte udklip limet ovenpå. Skriget er også udklip, som er limet på den orange baggrund.



PAC-MAN af POST-ITs
Det var med dyb koncentration og optimal samarbejdsevner denne gruppe fik lavet et kæmpe billede med Pac-man. Der blev regnet, limet og hyggesnakket mens arbejdet skred frem.
Helt enkelt - de startede i bunden af billedet og satte så post-its på til pladen var helt fyldt.



LEGO STREET-ART i kantinen
Vi havde fået en kasse legoklodser, som har givet et sjovt indslag i vores store kantine, som også er samlingspunkt for mange aktiviteter på vores skole. Eleverne brugte timer på at bygge lego omkring en af vores søjler. De er ikke limet fast, men alligevel stabil.
Måske holder den ikke for evigt, men vi er sikre på, at alle vil være med til at passe godt på vores kunst.

tirsdag den 24. april 2012

2.c har fået pip!


Vi har lavet gipsfugle i 2.c. De er hver især blevet meget personlige og farverige.


Materialer:
Staniol, gazegips, vinceltråd, blomsterpinde, flamingokugle, støbe gips, plastickrus, maling, fjer og andet pynt.
Teknik:
Kroppen formes af staniol, en flamingokugle sættes på blomsterpinden og sættes i kroppen.
Der sættes en pind i som ben.
Et plasticbæger fyldes med gips og pinden/fuglen sættes i.
Fuglen polstres med gazegips.
Næbbet sættes på med vinceltråd om nakken, øjenene laves af staniol og sættes på med gazegips.
Fuglen tørre og males derefter.
Øjenen skal ikke males, dog skal der være en sort prik til øje efterfølgende.
Fuglen pyntes med fjer og div.

- god fornøjelse!

mandag den 23. april 2012

Picasso skulpturer




Vi har arbejdet med Picasso. Det er blevet til disse fine skulpturere.
Vi talte om "den skæve" vinkel han bruger, de tydelige farvefelter og hvad der skal til for at vi kan se at noget ligner et ansigt. Derudover har klassen også tegnet ansigter, med "skæve vinkler".

Materialer: Tyk ståltråd, gips til at støbe med, og på gaze, maling og sort tusch.
Fremgangsmåde: Eleverne skulle bøje ståltråden tilfældigt, men sørge for at den var rimelig flad. Så skulle de sætte den i et plastickrus med gips. Gangen efter tog de plastkruset af, sleb gipsen rimelig glat. Dernæst lagde de gazegips omkring ståltråden. Gangen efter, da gazen var tør, malede de foden sort og skulpturen i klare farver, i mere eller mindre afgrænsede felter.
I bunden limede de et stykke sort filt. Sidste gang i forløbet tegnede de først en skitse over deres skulptur og hvordan de ville tegne ansigt på, dernæst tegnede de med tusch på begge sider af skulpturen.

Da der er lidt ventetid/tørretid, er det smart at have tegningerne også i picassostilen igang samtidigt, så de hele tiden kan veksle mellem disse projekter.

søndag den 15. april 2012

Billedkunst inspiration

INSPIRATION 
- til din billedkunstundervisning

I højre side af bloggen her, har jeg lagt links til andre blogs og hjemmesider, der er spring fyldt med fantastiske ideer til billeder i "børnehøjde".Derudover er jeg i gang med at lave en oversigt over de forløb jeg har lavet. 

Håber I vil blive lige så begejstret og inspireret, så der kan blive lavet spændende undervisning for de mindste.

www.pinterest.com er også en rigtig god side til ideer.





onsdag den 4. april 2012

søndag den 11. marts 2012

Street-art i indkørslen


Jeg har ikke kunne få ideen, med at pynte de nøgne træer ud af hovedet. Med garnrester har jeg fået lavet en håndfuld pom-pommer og pyntet vores nøgne træer i indkørslen.

Skøn!