torsdag den 23. april 2015

Så er det blevet is-tid.

De skønneste isvafler kan laves ganske enkelt og med stor succes for eleverne.
Her lærer eleverne at arbejde med akvarelfarve og skal selv give deres is farve. Helt automatisk vil eleverne have "iskuglerne" til at minde om de slags is de hver især kan lide. Her er alt fra jordbær, blåbær, lakrids, pistace, mango og citron. Vaflen har fået de typiske tern, og hele isen er serveret på en farverig baggrund. Dette er en god opgave for indskolingseleverne.

Du skal bruge: en dobbeltlektion, akvarelpapir, evt. isskabelon, sort tusch, vandfarve, saks, limstift og a4 farvet papir/karton.

Eleverne klargøre akvarelpapiret på et fast underlag (tegneunderlag), sættes på med malertape. Isvaflen (brug evt. skabelonen) tegnet op på papiret med blyant. 
Eleverne maler med akvarelfarve på isen. Det gøre ikke noget at der males udenfor stregerne, da isen skal klippes ud når papiret er tørt.
Når isen er klippet ud (eller før) tegnes vaflens tern og evt. omkring isen med sort tusch.
Isen limes fast på det farvede papir/karton.
Bum og færdig!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar