torsdag den 11. november 2010

Lys i rummet

Vi har i billedkunst arbejdet med at gøre plane billeder rummelige. Her har eleverne malet planeter, med fokus på lyskilden.
Jeg lavede et oplæg, hvor jeg viste forskellige lyskildevinkler på cirkler. Lys og skygge er vigtigt når billeder bliver til og rummeligheden skal skabes.
Alle fik et papir hvor planeterne var optegnet, de fik alle af vide at lyset kom fra øverste højre hjørne. Dvs. det lyseste punkt skulle være øverste højre hjørne af planeterne. Alle planeter skulle have forskellig farve og kun farven og hvid skulle bruges. Jeg viste hvordan de skulle males. Planeten skal males med cirkler. Først den yderste i den mørkeste farve, så næste cirkel blandet med lidt hvidt, så næste cirkel (mod midten) blandet med lidt hvidt osv. Det var dog kun første cirkel som skulle være hele vejen rundt, den næste med hul hvor det lyseste punkt er osv. Dvs. cirklerne blev rykket lidt. Det lyseste sted skulle være så tæt på hvid som muligt. Baggrunden malet med lange penselsstrøg, fra lys til mørk.
Eleverne (og jeg) var overrasket over det fantastiske resultat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar